Solrød centret ligger på begge sider af S-banen og strækker sig fra Gl. Køge Landevej næsten til Køge Bugt motorvej. (Solrød 23.400 indb.). Hovedelementet er centergaden, der ikke er anlagt efter en lineal. Det er et velplanlagt center, selvom det er opført i flere omgange. Inspirationen er sandsynligvis ’købstaden’ og ’Bolognas overdækkede arkader på begge sider af gaderne’.
Centergaden består af buede gaderum, kombineret med byrum, torve og opholdspladser. I gaderummet er der træer, og langs gadens sider er der overdækkede gå og opholdsarealer. Det opleves som et hyggeligt center, og i Solrød ligger parkeringspladserne langs siderne af centergaden. Center-strøget bliver derfor bilfrit.
I modsætning hertil består Centret i Vallensbæk (16.400 indb.) kun af to store parkeringspladser!
Der er ingen byrum, gadeforløb eller opholdspladser. Det er suverænt Danmarks grimmeste bycenter, der bærer præg af, at de konservative totalt har negligeret byplanopgaven. Private developere har fået lov at ødelægge centret, der nu nærmest har karakter af et industrielt miljø.
Det er bilerne, der dominerer, og der er slet ikke tænkt på at skabe opholds- og mødepladser for mennesker.
Vallensbæk Nærcenter er også placeret på begge sider af S-banen, men de muligheder, det giver, bruges ikke.
Vallensbæk bycenter er berygtet som eksemplet på, hvordan man ikke bør byplanlægge.
Indgangs-portbygningen til Solrødcentret.
Lejlighederne åbner sig ud til centergaden og nederst er der butikker.
Indgangs-portbygningen til Solrødcentret.
Lejlighederne åbner sig ud til centergaden og nederst er der butikker.
Indgangs-portbygningen til Solrødcentret.
Lejlighederne åbner sig ud til centergaden og nederst er der butikker.
I modsætning til Solrød, er Vallensbæk stadig kun en soveby, som næppe er i stand til at tiltrække ressourcestærke tilflyttere.
Og de gamle kommunalbestyrelsesmedlemmer planlægger at gøre situationen endnu værre, jf. udbygningsplanerne for de kommende år!
Når man betragter Vallensbæks ’bymæssige miljø’, eksempelvis set fra Delta Park i krydset Sdr. Ringvej / Vallensbæk Torvevej, bliver det tydeligt for enhver, at byplanlægning aldrig har været et prioriteret felt i Vallensbæk.
Oversigt over krydset R3/Torvevej(Google Earth)Det er faktisk midt i kommunen og tæt på nærcenter og station. På hver sin side af krydset ligger de største bebyggelser i kommunen:
Vallensbæk er aldrig blevet ’færdigudviklet’ til en by, men ligner stadet det miljø man finder i et industriområde
Trods den centrale beliggenhed i kommunen, kan man næppe finde magen til foragt for ’det bymæssige’ i hele landet. Der er tale om et totalt fravær af bymæssighed!
Bebyggelserne i Vallensbæk er helt simpelt planlagt som isolerede øer uden bymæssig sammenhæng og uden forbindelse til hinanden og de øvrige omgivelser
Delta Park som en isoleret ø mellem Køge Bugt motorvejen, Torvevej og R3
På denne måde bliver borgernes nærmiljø fattigt og utiltrækkende. End ikke fortove er det blevet til, og borgerne må færdes ad ansigtsløse veje, som man ellers kun finder på landet og i gammeldags industrikvarterer.
Vil ressourcestærke tilflyttere strømme til dette miljø?
Nøddeboparken skjuler sig bag jordvoldenVallensbækListen mener, at det er en forudsætning for at tiltrække tilflyttere - der både kan bidrage økonomisk og demokratisk - at vi får gjort op med de konservatives golde og utidssvarende fysiske miljø. Men det kræver, at kommunen forlader ’den konservative udviklingsmodel’, som overlader borgernes indflydelse til de udefra kommende projektmagere.
Vallensbæk Torvevej, hvor sparepolitikken end ikke har ofret et fortov – selvom det også er skolevej.Miljøet er Ikke bedre andre steder i kommunen, hvor de konservative har haft en finger med i spillet. Landsbyen og miljøet ved Gl. Køge Landevej eksisterede før de konservative kom til fadet.
Det er disse forhold, som de konservative tror, vil tiltrække nye ressourcestærke tilflytter til deres nye bebyggelser…
Sidst de forsøgte at ’udvikle kommunen’ med nye bebyggelser, var Vallensbæk tæt på at blive sat under administration af Indenrigsministeriet.
Vi tror, at vi også denne gang risikerer, at kommunen går ’bankerot’.
Derfor er det på tide, at borgerne selv diskuterer kommunens udvikling!