VallensbækListen
Økonomiske nøgletal for Vallensbæk
- sammenlignet med nabokommunernes

Vi hører gang på gang fra Vallensbæks konservative flertal, at det går usandsynligt godt i kommunen, og at borgerne får en bedre service end i nabokommunerne.

  • Derfor har vi sammenlignet Vallensbæks skatteindtægter og nøgleudgifter med de tilsvarende tal for henholdsvis Vestegnskommunerne Brøndby, Glostrup, Albertslund, Hvidovre, Høje Tåstrup, Rødovre og Ishøj – for at tjekke om det er rigtigt.

Både beskatningsgrundlaget pr. indb. og skatteprocenten er højere i Vallensbæk end i nabokommunerne. Derfor ville det være forventeligt, at der pr. indbygger – alt andet lige - bruges flere penge på børn, unge, ældre etc. Men sådan forholder det sig ikke, og årsagen er ikke Udligningen!

Når der sammenlignes på tværs af kommuner, er der ikke altid en direkte sammenhæng mellem kommunens bevilling pr. indbygger og kvaliteten af den pågældende service.
Men på eksempelvis daginstitutions- og skoleområdet er der en direkte sammenhæng, fordi bevillingen overvejende går til personalelønninger. Kvalificeret personale er dyrere end uuddannet, og bedre normeringer koster. Små forskelle kan forklares med uligheder i børnenes sociale, kulturelle og sproglige forudsætninger, men store udsving kan kun skyldes forskelle med hensyn til personalenormeringer og dermed kvalitetsforskelle.

På ældreområdet er sammenhængen mindre udtalt. Vallensbæk har eksempelvis flere raske og selvhjulpne ældre. Men hvis der kan spares på ældreområdet, burde det betyde, at der kan bruges flere penge på andre områder. Den sammenhæng har vi ikke kunnet finde i Vallensbæks tilfælde.

  • Vallensbæks serviceudgifter ligger lavt på ALLE områder.
Kommunens indtægter:

Vallensbæk har de højeste indkomstskatteindtægter pr. indbygger på Vestegnen.

Beskatningsgrundlaget er næsthøjest, kun overgået af Glostrup:
Men beskatningsgrundlaget i Vallensbæk er nærmest ikke steget de sidste 10 år, hvor kommunen har skullet komme sig ovenpå de katastrofale boligbebyggelser.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger er et tal for, hvad alle indbyggere (børn og voksne) i gennemsnit tjener før skat. Hertil lægges indtægten fra ejendomsskat.
Som det ses, er beskatningsgrundlaget i Vallensbæk ikke steget væsentligt siden 2009

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/indland/provinsen-faar-flere-milliarder-fra-hovedstaden-alligevel-er-de-utilfredse

Det ser ud til, at Vestegnskommunernes beskatningsgrundlag vokser markant mindre end grundlaget i de øvrige kommuner i Storkøbenhavn.

Ejendomsskat: Fordi grundværdierne er relativt høje i Vallensbæk har kommunen gennemsnitlige indtægter fra ejendomsskat, selvom grundskyldspromillen ikke er høj.

VIRKSOMHEDER OG JOBS
Vallensbæk kommune har færrest jobs i forhold til arbejdsstyrken. Mange borgere er nødsaget til at finde et job i en anden kommune
Kilde: DTS, kommunalstat.04-2020

I 2018 havde Vallensbæk 667 ’arbejdssteder’, der i gennemsnit beskæftigede 9,33 arbejdstagere
Kilde: DTS, kommunalstat.04-2020

Arbejdspladser og virksomheder er kun et aktiv for kommunen, såfremt de lokale arbejdspladser medfører mindre pendling for kommunens borgere (det vil sige at kommunens egne borgere arbejder på de lokale virksomheder) og såfremt virksomhederne betaler skat til kommunen

Sådan forholder det sig imidlertid kun i ringe grad. Hvis virksomhederne ikke betaler skat eller ansætter lokale borgere, repræsenterer virksomhederne omkostninger for kommunen.

Vallensbæk har kun små indtægter fra virksomhederne:

Måske skulle Vallensbæk i højere grad tiltrække virksomheder, der beskæftiger lokale indbyggere. Som det ses nedenfor er jobbene koncentreret omkring handel og offentlig administration.

Brancher
En større satsning på brancher med uddannelseskrav svarende til indbyggerne i Vallensbæk ville måske være fordelagtig.

Beskæftigelsen i Vallensbæks virksomheder fordeler sig på følgende brancher
Kilde: DTS, kommunalstat.04-2020

Arbejdsløsheden er traditionelt lav…
Kilde: DTS, kommunalstat.04-2020
Kommunernes udgifter:

Vallensbæk har de absolut laveste serviceudgifter pr. indbygger, hvilket sandsynligvis har flere årsager. Borgerne har både et mindre servicebehov og kommunen er mindre villig til at bruge penge på service.



BØRNEOMRÅDET
På børneområdet ligger Vallensbæk også lavest. Her betyder det beskedne pengeforbrug simpelthen, at der både ansættes færre i institutionerne, og at der spares på de dyreste ansatte, det vil sige de uddannede pædagoger.


Vallensbæk har færrest uddannede pædagoger ansat, men Vallensbæks målsætning er at nå op på 60 % pædagoger...
Kilde: DTS, kommunalstat.04-2020

SKOLERNE
Også på skoleområdet bruger Vallensbæk færrest penge.

En høj klassekvotient holder udgifterne nede, men reducerer læringen, navnlig for de mest krævende elever.



SUNDHEDSOMRÅDET
Befolkningen i Vallensbæk er heller ikke specielt udgiftskrævende på sundhedsområdet, jf. nedenfor:

ÆLDREOMRÅDET
Indbyggerne i Vallensbæk lever længst…
Kilde: DTS, kommunalstat.04-2020

Pensionister:

Antallet af folkepensionister svarer til nabokommunernes
Kilde: DTS, kommunalstat.04-2020

Men Vallensbæk bruger færrest penge på ældreområdet.

Gennemsnitsalderen i Vallensbæk Nord ligger 1 år under landsgennemsnittet, mens gennemsnitsalderen i Strandområdet ligger ca. 3 år under landsgennemsnittet.

Også antallet af ældre ligger under landsgennemsnittet.

Men udgiften til ældre over 67 år ligger meget lavt, fordi de ældre i Vallensbæk typisk er mindre nedslidte end i nabokommunerne, men tallene indikerer alligevel, at der er behov for flere initiativer og bedre ældreservice:

Udgifter forsat, - samt et par andre spændende statistikker
KULTUROMRÅDET

Også på kulturområdet bruger Vallensbæk færrest penge

Biblioteksområdet er ikke højt prioriteret.

Uden penge heller ingen ansatte…
Kilde: DTS, kommunalstat.04-2020

Kun med hensyn til sport og fritid ligger Vallensbæk på et gennemsnitligt niveau.

KONTANTHJÆLP mm
Udgifterne til kontanthjælp er steget næsten til det dobbelte siden finanskrisen – formentlig som konsekvens af, at Vallensbæk ’forbyggede’ sig for 12 år siden.

Udgifterne til forsørgelse ligger dog relativt lavt.

Antallet af fuldtidsforsørgede indbyggere er lavere i Vallensbæk end i nabokommunerne.
Kilde: DTS, kommunalstat.04-2020


BYUDVIKLING
Som det ses af graferne bruger Vallensbæk heller ikke pengene på byudvikling…

ADMINISTRATION PÅ RÅDHUSET
Men der spares knap så meget på den centrale ledelse og administration i Vallensbæk


KRIMINALITET

I Glostrup, Hvidovre og Rødovre modtager danskerne flere domme end personer med udenlandsk oprindelse, mens det i de øvrige vestegnskommuner er omvendt.

I Vallensbæk er antallet af dømte danskere faldet med 2/3, mens dommene for personer med udenlandsk oprindelse er steget med 269 % over de sidste 13 år.
Kilde: DTS, kommunalstat.04-2020


Gæld
Vallensbæk har mest langfristet gæld på Vestegnen.


Boligfordelingen og uddannelsesgrad
Vallensbæk er en ejerboligkommune…

Og andelen af almennyttige boliger er meget lav.

Indbyggerne i Vallensbæk er bedre uddannede end nabokommunernes borgere.

Og Vallensbæk har færrest indbyggere uden erhvervsuddannelse.
Kilder: Alle Ovenstående grafer, der ikke har en tilknyttet kildeangivelse, er dannet på baggrund af kommunernes indberetning til Social- og indenrigsministeriet, ultimo 2019.


Tilskud og kommunal udligning:

Udligningsforliget af 5. maj 2020 betyder, at Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby Tårbæk, Allerød, Frederiksberg og Dragør bliver de eneste nettobetalere i 2021.

  • Vallensbæk står altså ikke til at miste 1.003 kr. pr. indb. i 2021, men modtager i stedet 13.048 kr. pr. indb. i samlet tilskud og udligning.
TILSKUD OG UDLIGNING for 2021, jævnfør Social- og Indenrigsministeriet:
kommune, 2021
Modtager
Betaler
+/- ift 2020
Vallensbæk
13.048
+1.137
Ishøj 42.768 +5.303
Brøndby 38.714 +4.293
Albertslund 36.939 +6.328
Glostrup 19.068 +4.279
Hvidovre 22.341 +3.611
Rødovre 25.331 +2.954
Høje Tåstrup 27.228 +5.015
Gentofte - 30.262 -296
Rudersdal - 21.936 -3.108
Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/indland/saa-forkert-ramte-ministeriets-store-udligningsregnestykke

Vallensbæks skatteindtægter er højere end nabokommunernes, men kommunen bruger færre penge på service over for borgerne på alle områder!
  • Den kommunale udligning kan ikke bruges som forklaring på ’gabet’ mellem de høje skatteindtægter og den beskedne service.

Den konservative politik er kun en fordel for de få...

Er den en fordel for dig?