For mange børn får ikke en kompetencegivende uddannelse og der er stadig en tydelig sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau, og hvordan deres børn klarer sig i skolen. Det fremgår af Socialrådgiveren den 18. februar 2021.
Børn af forældre uden uddannelse får sjældnere en uddannelse og falder oftere fra en påbegyndt uddannelse end børn af forældre med uddannelse.
Den sociale og kulturelle arv slår også igennem, når man ser på, hvem der får de laveste karakterer i grundskolen. Elever af forældre uden uddannelse får typisk de dårligste karakterer.
Ofte hænger det sammen med dårligere trivsel i skolen. Det er en kendt sag, at eleverne får et større fagligt udbytte af undervisningen, hvis de trives i skolen. Elever, hvis forældre har lange uddannelser, trives bedst i skolen, som den ser ud nu, mens elever med ufaglærte forældre oplever mindst trivsel.
Det har også tidligere været fremme, at skolen i for høj grad er indrettet til pigerne, mens drengene keder sig og trives dårligere.
12 procent af børnene med ufaglærte forældre har tit ’ondt i maven’ i skolen. For elever med mindst en forælder med en lang videregående uddannelse gælder det blot 6 procent af børnene.
Størstedelen af eleverne oplever aldrig mobning, men 6 procent af eleverne med ufaglærte forældre oplever tit mobning, mens det kun er 2 procent af børn af forældre med en lang videregående uddannelse, der oplever at blive mobbet.
Værst ser det ud for børn af indvandrere. Udenlandsk arbejdskraft er overrepræsenteret blandt de lavestlønnede lønmodtagere i stort set alle brancher, men mest udpræget inden for rengørings-, landbrugs-, hotel og restaurationsbranchen.
I de nordiske velfærdsstater er problemet med negativ social arv, at uddannelsessystemet ikke har været gearet til afgørende at reducere
restgruppen på cirka 15 procent af hver årgang, som ikke får uddannelse eller fast job, men havner på offentlig forsørgelse. Velfærdsstaten har ikke formået at få restgruppen med op, og det er dyrt for både den enkelte og samfundet.
Forskningen viser en sammenhæng mellem lav uddannelse, at vokse op med forældre på bistand og selv ende på bistand. Indvandrerkvinder fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet udgør eksempelvis 25% af de kvinder, der uafbrudt har været på bistand i over 10 år, mens disse kvinder kun udgør 5% af befolkningen. Gruppen har altså en voldsom overrepræsentation i denne statistik, hvilket integrationsminister Mattias Tesfeye har fået øje på. Skal vi lade stå til, eller skal vi forsøge at guide kvinderne og deres børn ind i en mere positiv løbebane?
Konsekvenserne
Lav uddannelsen har store konsekvenser, både for barnets senere livskvalitet og for samfundsøkonomien, fordi børnenes uddannelse er afgørende for deres jobmuligheder og for at de kan forsørge sig selv og deres familie.
Danmark har den største andel af 30-årige uden uddannelse i Skandinavien, og det er dyrt for samfundet. Hvis andelen af ufaglærte faldt til det svenske niveau, ville 28.000 flere på sigt komme i job, det ville give en stigning i bruttonationalproduktet på 25,7 milliarder kroner, og statens finanser ville blive forbedret med 6,5 milliarder kroner. Det er altså en meget god investering.
Nedenstående graf viser udviklingen de seneste 12 år, hvor resultatet af de konservatives udbygning er tydelig
Kilde: Graf på baggrund af data fra DST, feb. 2021
