I de sidste mange år har rundt regnet 20% af folkeskolens elever i Danmark forladt 9. klasse uden at kunne læse og skrive, og ca. 20% af alle elever har valgt folkeskolen fra til fordel for en privatskole med offentligt tilskud.
Der er gennem årene forsøgt mange ’løsninger’ for at vende udviklingen. Længere skoledage med lektiehjælp, en mere praktisk tilgang til undervisningen for at hjælpe drengene etc. I det sidste årti har det foretrukne ’mirakelmiddel’ imidlertid været at kaste sig i armene på tech-giganderne – med bind for øjnene.
En frustreret folkeskolelærer skriver eksempelvis i Politiken, den 18.02.2023, at SELVOM det er en aftale, at mobilerne skal være i tasken og kun må tages frem, når læreren inddrager dem i undervisningen, ER DET BARE ALDRIG SÅDAN. Mobilen er simpelthen for vanedannende. Alle sociale medier er designet til at fastholde brugerens opmærksomhed, og eleverne slår ikke ’notifikationer’ fra. Hver time er der elever, som pludselig sidder fordybet i skærmens univers på bekostning af undervisningen. Selv ’mor’ ringer midt i timen. Det betyder at mange elever er uopmærksomme, har svært ved at koncentrere om undervisningen, der bliver et håbløst projekt, når skærmene får lov at erobre scenen.
For at læring kan lagre sig i børns hukommelse, kræver det koncentration, samt at opmærksomheden fastholdes på undervisningen. Når chromebooks, tablets og mobiltelefoner får lov til ukontrolleret at distrahere børnenes opmærksomhed, overbelastes hjernen, fordi der hele tiden zappes mellem de mange påvirkninger fra Facebook, Snapchat, TikTok og lignendee sociale medier, som med deres algoritmer er designet til at fastholde børnenes opmærksomhed med deres intetsigende indhold.
I øvrigt er det ikke ligegyldigt om eleverne læser informationerne på skærm eller papir. Kun de dygtigste læsere er i stand til at opfange alt, hvad der står på skærmen, og de fleste børn lærer faktisk bedst med papir-medier, viser forskningen, fordi de her kan bladre frem og tilbage i teksten, ikke mister fornemmelsen af sammenhængen og den fysiske lokalisering af teksten. Skærmlæringen rummer mange flere forstyrrelser omkring indlæringen og det er svært at bevare overblikket.
Ligeledes peger forskningen på, at det store digitale skærmforbrug reducerer børnenes trivsel.
Sundhedsstyrelsen anslår, at hver fjerde 15-årige pige bruger mindst fire timer om dagen på de sociale medier. Hver tredje dreng bruger mindst fire timer hver dag på at spille computerspil – i weekenden endnu mere. Facebook påvirker mange børns mentale trivsel negativt og reducerer det fysiske sociale samvær.
For få årtier siden var lærerværelset tåget af cigaretrøg og de lokale sportshaller ligeså. I dag ved vi, at rygning er usundt. På samme måde lader vi uhæmmet børn favne internettets milliarder af muligheder. Speciallæge Imran Rashid vurderer i Berlingske, 9. feb. 2023, at en hel generation får dårligere evne til at koncentrere sig, huske og lære, fordi børn er mere reaktive, end voksne - deres hjerner er ikke færdigudviklet. Det betyder, at de er mere tilbøjelige til at reagere på en notifikation, end forældrene er. Og det udnytter tech-giganterne.
Det er ikke muligt at skrue udviklingen tilbage, derfor handler det i skolen om at undervise i digitale kompetencer og digital dannelse samt om at forstå den digitale kapitalisme - ellers ender vi i ’Orwell’s 1984’. Alle får jo lov at bruge Tech-giganternes programmer gratis mod, at de målretter annoncer til brugerne i forhold til deres aktiviteter på Internettet. Og de bestemmer i vid udstrækning hvilke informationer, der tilbydes. Hvis børn ikke bliver uddannet i at herske over teknologien, så bliver de slaver af den. Undervisning i digital forståelse kræver efteruddannelse af lærerne.
I den kommende tid lanceres en ny version af Googles søgemaskine, der ikke bare præsenterer brugeren for lange lister af søgeresultater, som man selv skal klikke sig ind på. De nye søgemaskiners kunstige intelligens vil forsøge at ‘forstå’ søgespørgsmålet, og vil ’komponere’ et hurtigt sammenkog af det ‘bedste’ svar. Forskere frygter derfor, at teknologien vil være fordummende og øge graden af misinformation.
Derfor er det også vigtigt, at FORÆLDRENE interesser sig for, hvad børnene bruger mobilen til. Skærmene er jo også grobund for skænderier i hjemmene, både i forbindelse med lektielæsning, og når forældrene mener, at mobiltelefonen skal lægges væk. Tik-Tok er særligt slemt, fordi det har indbygget et udspekuleret fastholdelsesdesign, og børnene skal virkelig være stærke for at løsrive sig. Skærmene virker næsten som afhængighedsskabende narkotika.
Mange forældre ved ikke, hvordan de skal kæmpe mod techgiganternes algoritmer. Men lav regler for børnenes skærmbrug, regler der ikke står til diskussion. Familier, der konsekvent har gennemført det, er begejstrede og beretter, at børnene igen leger, spiller og griner sammen.
Tænk hvis det også kunne lykkes i skoleklassen.
Og husk: Børn gør ikke hvad de voksne siger de skal, men efterligner de voksnes vaner. Og børnenes dårlige vaner ændres ikke, hvis forældrene selv sidder med mobilen.
