En af de vigtige velfærdsordninger for kommunens økonomi er den såkaldte kommunale udligning. Den er lavet for at udjævne de økonomiske, sociale og geografiske uligheder, der findes selv i et lille land som Danmark.

En kommune, hvor borgerne alle har en høj indkomst, kan uden udligning nøjes med en meget lille kommunal skatteprocent for at opretholde et gennemsnitligt niveau med hensyn til den kommunale kerneservice i daginstitutioner, skoler og ældrepleje med videre.
Omvendt skal en kommune med mange lavindkomst-familier og mange uden for arbejdsmarkedet fastsætte en meget høj skatteprocent for at levere gennemsnitlig service.

Udligningsordningen går derfor ud på at omfordele penge fra de velstående kommuner til de mindre velstående, således den kommunale service bliver nogenlunde ens i hele landet.
Det gøres ved hjælp af mange parametre i et sindrigt reguleringssystem, der betyder, at kommuner med overgennemsnitlige indtægtsforhold og mindre udgiftsbehov afleverer penge til fattigere kommuner - med staten som mellemled gennem udligningen.
Systemet er ikke perfekt, og passer bedre til nogle kommuner end andre. For små kommuner som Vallensbæk er det derfor vigtigt, at kommunen tilpasser sig systemet

Værst fungerer udligningen i kommuner, som dels har en befolknings- og boligsammensætning, der er atypisk i forhold til modellens reguleringsnormer, dels har et alt for lavtserviceniveau.

Sådan en kommune er Vallensbæk, der har en højere skatteprocent end nabokommunerne, men som alligevel har et meget lavere serviceniveau på alle områder, fordi kommunalbestyrelsens flertal ikke har evnet at udbygge kommunen og at spille med i udligningsspillet.

• Det betyder, at en borger med beskeden indkomst i Vallensbæk, eksempelvis en almindelig lønmodtager eller pensionist, oplever både at betale en højere skat og at få en dårligere service end medborgeren i nabokommunen

I dag medfører Vallensbæks sparepolitik, at kommunen skyder sig selv i foden. Vallensbæk bliver paradoksalt nok økonomisk taber, netop på grund af spareiveren, der resulterer i, at Vallensbæks kerneservice til ældre, daginstitutioner og skoler halter bagefter i forhold til nabokommunernes. Det ville i stedet være sund fornuft at basere ’opskriften’ på at indkalkulerer alle de forskellige reguleringsordninger, som SD og V har gennemført de sidste årtier med henblik på at overføre penge til deres bagland

I 2021 får Den kommunale udligningsaftale af 5. maj 2020 som konsekvens, at Vallensbæk modtager 13.048 kr. pr. indb.

• I 2021 er det kun Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby Tårbæk, Allerød, Frederiksberg og Dragør, der betaler til andre kommuner

kommune, 2021	Modtager	Betaler	+/- ift 2020
Vallensbæk	13.048		+1.137
Ishøj	42.768		+5.303
Brøndby	38.714		+4.293
Albertslund	36.939		+6.328
Glostrup	19.068		+4.279
Hvidovre	22.341		+3.611
Rødovre	25.331		+2.954
Høje Tåstrup	27.228		+5.015
Gentofte	-	30.262	-296
Rudersdal	-	21.936	-3.108

Forligsparterne aftalte også, at ”Dragør og Vallensbæk bør løses fra kravet om, at de skal indgå i forpligtende kommunalt samarbejde. Regeringen vil derfor hurtigst muligt undersøge, hvilke konkrete opgaver, hvor det er fagligt forsvarligt at fjerne kravene om forpligtende samarbejde. På den baggrund vil regeringen drøfte med partierne og søge tilslutning hos de øvrige partier bag aftalen om den kommunale inddeling til at realisere det ønske og fremsætte forslag til de relevante lovændringer i efteråret 2020”.

• Vi må vente og se, hvad det konkret betyder…

Vallensbæks høje indvandrerandel resulterer ikke i et øget udligningsbeløb, for udlændingeudligningen er nu blevet halveret fra ca. 5 mia. til 2,6 mia. kroner, og hovedstadsudligningen er afskaffet.