Vi har et begrænset kommunalt selvstyre, hvor kommunerne er statens forvaltere af de lovbestemte velfærdsordninger. Samtidigt er kommunerne rammen omkring det begrænsede, lokale demokrati. Men udligningen gør de konservatives sparepolitik forældet, og derfor passer Vallensbæk ikke ind i den kommunale udligning.
En kommune, hvor borgerne alle har en høj indkomst, kan uden udligning nøjes med en meget lille kommunal skatteprocent for at opretholde et gennemsnitligt niveau med hensyn til den kommunale kerneservice i daginstitutioner, skoler og ældrepleje med videre.
Omvendt skal en kommune med mange lavindkomst-familier og mange uden for arbejdsmarkedet fastsætte en meget høj skatteprocent for at levere gennemsnitlig service.
Udligningsordningen går derfor ud på at omfordele penge fra de velstående kommuner til de mindre velstående, således den kommunale service bliver nogenlunde ens i hele landet.
Det gøres ved hjælp af mange parametre i et sindrigt reguleringssystem, der betyder, at kommuner med overgennemsnitlige indtægtsforhold og mindre udgiftsbehov afleverer penge til fattigere kommuner - med staten som mellemled gennem udligningen.
Systemet er ikke perfekt, og passer bedre til nogle kommuner end andre. For små kommuner som Vallensbæk er det derfor vigtigt, at kommunen tilpasser sig systemet
Sådan en kommune er Vallensbæk, der har en højere skatteprocent end nabokommunerne, men som alligevel har et meget lavere serviceniveau på alle områder, fordi kommunalbestyrelsens flertal ikke har evnet at udbygge kommunen og at spille med i udligningsspillet.
Beskatningsgrundlaget pr. indbygger er et tal for, hvad alle indbyggere (børn og voksne) i gennemsnit tjener før skat. Hertil lægges indtægten fra ejendomsskat. Som det ses, er beskatningsgrundlaget i Vallensbæk ikke steget væsentligt siden 2009.
Det er uhensigtsmæssigt, at ’den konservative opskrift’ er baseret på, at kommunen ’kan sparesig ud af alle problemer’. I et samfund uden social og kommunal udligning ville Vallensbæks spareiver måske give mening. Men vi har ikke et sådant samfund uden udligning og må tilpasse os. Det er gået meget tilbage i Vallensbæk, som ikke længere er blandt de velstående kommuner – og de konservatives ukloge sparepolitik gør kommunen til taber i udligningsspillet.
I dag medfører Vallensbæks sparepolitik, at kommunen skyder sig selv i foden. Vallensbæk bliver paradoksalt nok økonomisk taber, netop på grund af spareiveren, der resulterer i, at Vallensbæks kerneservice til ældre, daginstitutioner og skoler halter bagefter i forhold til nabokommunernes. Det ville i stedet være sund fornuft at basere ’opskriften’ på at indkalkulerer alle de forskellige reguleringsordninger, som SD og V har gennemført de sidste årtier med henblik på at overføre penge til deres bagland
I 2021 får Den kommunale udligningsaftale af 5. maj 2020 som konsekvens, at Vallensbæk modtager 13.048 kr. pr. indb.kommune, 2021 |
Modtager |
Betaler |
+/- ift 2020 |
---|---|---|---|
Vallensbæk |
13.048 |
+1.137 |
|
Ishøj | 42.768 | +5.303 | |
Brøndby | 38.714 | +4.293 | |
Albertslund | 36.939 | +6.328 | |
Glostrup | 19.068 | +4.279 | |
Hvidovre | 22.341 | +3.611 | |
Rødovre | 25.331 | +2.954 | |
Høje Tåstrup | 27.228 | +5.015 | |
Gentofte | - | 30.262 | -296 |
Rudersdal | - | 21.936 | -3.108 |
Forligsparterne aftalte også, at ”Dragør og Vallensbæk bør løses fra kravet om, at de skal indgå i forpligtende kommunalt samarbejde. Regeringen vil derfor hurtigst muligt undersøge, hvilke konkrete opgaver, hvor det er fagligt forsvarligt at fjerne kravene om forpligtende samarbejde. På den baggrund vil regeringen drøfte med partierne og søge tilslutning hos de øvrige partier bag aftalen om den kommunale inddeling til at realisere det ønske og fremsætte forslag til de relevante lovændringer i efteråret 2020”.
Vallensbæks høje indvandrerandel resulterer ikke i et øget udligningsbeløb, for udlændingeudligningen er nu blevet halveret fra ca. 5 mia. til 2,6 mia. kroner, og hovedstadsudligningen er afskaffet.
Med sparepolitikken demonstrerer Vallensbæk, at kommunen ikke forstår ’udligningsspillet’.