VallensbækListen
Er Vallensbæks skoler blandt de 25% bedste?

13. febuar 2024
Opdateret oktober 2024
Borgmesteren og formanden for B & U udvalget, forsikrer ofte at Vallensbæks 9. klasser er blandt de 25 % bedste i Danmark, målt på karakterer. Spørgsmålet er om det giver det rigtige indtryk af skolernes placering. Men det lyder jo flot og måske også lidt for godt til at være sandt, for når vi kigger på de forskellige undersøgelser, der fra tid til anden bliver lavet, ser resultatet noget anderledes ud.
For eksempel er CEPOS - der har lavet en omfattende kortlægning af mere end 1.400 grundskoler på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet samt Danmarks Statistik - nået frem til et andet resultat.
For at være blandt de 25 procent bedste, ville det kræve en rangering som nr. 350 eller bedre, men som det fremgår af nedenstående tabel, er der for Vallensbæks 3 folkeskoler lang vej til en placering blandt de 25% bedste.
Vallensbæks 3 folkeskoler ligger i den mellemste tredjedel.

Vallensbæk kommune.
Skole Type Under-
visnings-
effekt		 Rang Under-
visnings-
effekt		 Rang
22/23 22/23 23/24 23/24
Gideonskolen Friskole og
privat grundskole		 0,6 28 0,4 149
Pilehaveskolen Folkeskole 0 629 0,1 464
Vallensbæk skole Folkeskole 0 626 -0,2 926
Egholmskolen Folkeskole -0,2 926 -0,2 926
Kilde: https://www.berlingske.dk/politik/find-dit-barns-skole-saa-gode-eller-daarlige-er-danske-skoler-til-at samt: www.berlingske.dk/indland/nye-tal-saa-godt-loefter-dit-barns-skole-elevernes-faglige-niveau

CEPOS’ undersøgelse korrigerer skolernes listeplacering på baggrund af parametre som forældrenes indkomst, uddannelsesniveau, etniske baggrund samt ægteskabelige status og viser således, hvor eleverne får bedre– eller dårligere karakterer, end man kunne forvente.
På denne baggrund udregner CEPOS et nøgletal, som de kalder undervisningseffekten. Hvis tallet for eksempel er 1, betyder det, at elevernes gennemsnit ved afgangsprøverne er løftet en hel karakter højere, end man kunne forvente ud fra elevernes baggrund. Omvendt betyder en negativ undervisningseffekt, at eleverne får dårligere karakterer, end man kunne forvente.

AI og skærmundervisning
Borgmesteren er kendt for at falde på halen for de store tech-giganter. Vuggestuebørnene skulle vænnes til tablets, og i skolen blev bøgerne og den analoge undervisning erstattet af den meget kritiserede skærmundervisning. Senest er AI, Kunstig Intelligens indført som valgfag på Egholskolens 9. klassetrin, og det meddeles begejstret, at det vil blive udbredt til de øvrige skoler, og herefter helt ned til de mellemste klassetrin.
Dette lyder fint, hvis ikke lige det var fordi førende forskere på området advarer om at ’spise af de amerikanske teknologi-giganters hånd’. og kommer med et kraftig opråb om ikke bare uhæmmet at (mis)bruge teknologien. De uddannelsesmæssige konsekvenser bør nøje overvejes.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har bedt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om at lave anbefalinger til, hvordan skærmene kan spille en mindre rolle i grundskolen og i fritidstilbud. Danske skoleelever er nogle af dem, der er allermest på skærmen i løbet af skoletiden.

I følge en PISA undersøgelse fra 2022 bruger danske elever typisk 72 procent på digitale værktøjer i hver eller næsten hver time i løbet af en uge. 30 procent af eleverne bruger 5-7 timer på digitale værktøjer i undervisningen om dagen. 31 procent af de danske elever oplever at blive distraheret af deres egen brug af digitale enheder i de fleste eller hver matematiktime.

Intentionen har sikkert været den bedste, men det har været med til at ødelægge undervisningen. De nye anbefalinger går blandt andet på at indføre mobilfri skole, at spærre adgangen til ikke-relevante hjemmesider og at lægge tablets og computere helt væk, når de ikke bliver brugt i undervisningen. Der skal være plads til analog læring. Det vil sige læring, som ikke foregår på en skærm, og så skal penalhuset helt frem i første række, så eleverne igen kan lære at skrive skråskrift.