|
Bemærkninger til kommuneplanforslag 2020-2032 August + oktober 2020
I. Hovedproblemer i kommuneplanforslaget: KVANTITET PRIORITERES FØR KVALITET!
1. Kommunen består af 3 adskilte byområder Kommunens tre bydele har ingen bymæssig forbindelse med hinanden! Løsningen af det problem er åbenbart helt opgivet i kommuneplanforslaget. Nordmarken hører kun formelt til Vallensbæk, mens området bymæssigt er en del af Albertslund. Vallensbæk kommune har forsømt at ændre på det forhold.
2. Konsekvenser ved fortsat udbygning af kommunen Vi forstår, at kommunalbestyrelsens flertal fortsat vil udbygge kommunen med henblik på at ’tiltrække nye ressourcestærke borgere’.
Figuren nedenfor viser, at befolkningstætheden i Vallensbæk er vokset med 31 % i de sidste ca. 15 år! Har det været en succes?
Vallensbæk er allerede den tættest bebyggede og befolkede kommune på egnen!
Befolkningstætheden vil om kort tid være meget højere på grund af de allerede igangsatte byggerier. Det er yderst tvivlsomt om Vallensbæk har gavn af flere af disse etageboligbebyggelser.
Vi mener, at de relevante problemstillinger i dag er:
Det er ikke lykkedes hidtil! Vallensbæks senest igangsatte byggerier består af alt for tæt byggeri, som ligner rene Corona hotspots. Vallensbæk er hårdt ramt af Covid-19!
Vi skal ikke sætte den ’fred og ro, lys og luft’ - som folk i sin tid flyttede ud til – overstyr! VI SKAL LÆRE AF NABOKOMMUNERNES FEJL – I STEDET FOR AT GENTAGE DEM!
Som Vallensbæk ser ud nu, er det næppe realistisk at tiltrække det ressourcestærke befolkningssegment – og specielt ikke til udlejnings etageboligblokke. Det er en forfejlet strategi!
I de sidste 30 år har det været en generel tendens, at ’eliten’ klumper sig sammen i Nordsjælland og flytter til storbyernes gamle centre på grund af deres livlige bymiljø og gode arbejdspladser, mens den lavere middelklasse og arbejderne fortrænges til storbyens periferi, der lider økonomisk.
I København og på Frederiksberg fortrænges de almindelige lønmodtagerfamilier således af den bedst uddannede og højest lønnede ’elite’, se figuren nedenfor.
Denne geografiske, sociale og etniske opdeling i hovedstadsområdet er så kraftig, at den kommunale udligning på sigt slet ikke vil formå at dæmme op for de negative konsekvenser.
Rockwool fonden har eksempelvis på skoleområdet (som er vigtigt i forhold til at tiltrække de ressourcestærke borgere) dokumenteret, at de dygtige lærere søger mod de kommuner, hvor de dygtigste børn bor… Vallensbæk ligger nu i den dårligste tredjedel med hensyn til skolebørnenes karaktergennemsnit… Og skolebørnenes fraværsprocent i Vallensbæk ligger langt over landsgennemsnittet… Kommuner med eksempelvis mange børn af fremmed herkomst får i stigende grad problemer med at tiltrække de bedste / de gode lærere…
Det samme gælder for gymnasierne, hvor eleverne derudover søger mod de bysamfund, der har det mest interessante byliv…
Har Vallensbæk et interessant bymiljø, som har kunnet og fremover kan tiltrække ressourcestærke borgere? Det er der jo intet, der tyder på!
Vestegnen, hvor indvandrerkoncentrationen i hovedstadsområdet er størst, lider specielt under den sociale skævvridning, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at stigningen i beskatningsgrundlaget på Vestegnen langt fra har kunnet følge med de andre dele af Storkøbenhavn. Det gælder også for Vallensbæk!
Derfor er det uklogt at ’køre kommunen i sænk’ med dårlige og alt for tætte bebyggelser, der kun vil forstærke skævvridningen…
Befolkningssammensætningen I de sidste 10-15 år er væksten og befolkningssammensætningen i Vallensbæk faktisk blevet ændret radikalt. Mens den etnisk danske andel er stagneret, er indvandrerandelen i Vallensbæk vokset til nu 28 %. Den socialdemokratiske regering reagerer på, at så høje koncentrationer er problemskabende (høj kriminalitetsrate og udtalt disrespekt for loven, udtalt støjende og provokerende adfærd, trafikkulturproblemer samt dannelsen af Covid-19 hotspots, således som regeringen har påpeget).
3. Vallensbæk mangler bymæssighed Der er et nærmest totalt fravær af byliv, byrum og bymæssig kvalitet over alt i kommunen.
Tætheden er allerede høj - der mangler ikke mere tæt etagebyggeri, men mere bymæssig kvalitet!
Og Vallensbæk har et udtalt fravær af almindelige byfunktioner og ’samlingsbyrum’.
Vallensbæk mangler stadig helt almindelige byfunktioner, som får borgerne til at føle, at de bor i et selvstændigt bysamfund.
Vallensbæk er stadig en soveby med meget få byfunktioner og borgerne er afhængige af at benytte andre kommuners service på næsten alle områder. Mest grelt står det til på kulturområdet, men Vallensbæk har underskud på alle byfunktionsområder.
Den førte udbygningspolitik har beskåret de sparsomme grønne, bolignære friarealer, og negligeret etableringen af opholds- og samlingsbyrum.
4. Stort behov for ægte og ærlig borgerinddragelse Beslutningerne vedrørende udbygningsprojekter er hidtil taget af en snæver konservativ personkreds uden ægte og reel borgerinddragelse. Når nogle borgere har været inddraget, har de konservative alt for ofte bestemt, hvem der måtte deltage i de lukkede fora.
Et eksempel: Få dage før udløbet af høringsperioden for kommuneplanen hiver de konservative et ’forhandlingsresultat’ vedrørende VUC-grunden og Vandgrunden op af hatten, som ’overflødig gør’ bebyggelsen af Vandgrunden. Borgerne og offentligheden har ikke været inddraget og ved end ikke konkret, hvad projektet går ud på, og det kan derfor ikke blive en del af høringsprocessen.
Denne form for ’kommuneplanlægning’ er en parodi på den borgerinddragelse, som planloven foreskriver. Og det bliver ikke bedre af, at kommunalbestyrelsesflertallet end ikke vil vedgå, at manøvren kun foretages på grund af det store antal protester mod bebyggelsen af Vandgrunden!
II. VI PEGER PÅ FØLGENDE FORBEDRINGSMULIGHEDER
A. NORDMARKEN Vandgrunden (1-B120) ønskes ikke bebygget, men bør bevares som et rekreativt friareal for kvarterets beboere. Vi ønsker Vandgrunden udviklet med flere bænke og ældrevenlige (rollatoregnede) stier, således flere kan få glæde af naturområdet. Nordmarken er allerede meget tæt bebygget og savner kvalitet frem for mere byggeri.
VUC-grunden (1- B121): Vi ønsker en grundig borgerdebat om den fremtidige anvendelse.
Beslutningsprocessen i forbindelse med VUC-grunden og Vandgrunden repræsenterer et uskønt forløb, hvor borgernes protester er blevet misbrugt til at øge udnyttelsesprocenten på VUC-grunden, hvis anvendelse borgerne ingen indflydelse har haft på! Vandgrundens biodiversitet bliver en illusion, når 1.500 nye borgere tramper området fladt!
Gratis CIRKULÆR BUSFORBINDELSE mellem Nordmarken, via Landsbyen og mosen til Strandområdet. Den kollektive trafik internt i kommunen er under al kritik. Derfor ønsker vi etableret en omnibuslinje med mindre batteridrevne busser, der kører i ring til kommunens knudepunkter med henblik på at ophæve adskillelsen mellem de 3 boligområder.
Mindre ældrevenlige et-plansboliger. For 40-50 år siden udbyggedes Nordmarken med overvejende parcelhuse. En stor gruppe ældre sidder i dag i relativt store huse og ønsker at blive boende i det område, som har været rammen om livet i en periode på optil 50 år. Derfor ønsker vi, at ældre skal have muligheden for at flytte i mindre, mere ældrevenlige boliger, således at der gives plads til, at nye familier kan købe de eksisterende større boliger. Inden for en kortere årrække bør derfor bygges et passende antal ældreegnede seniorboliger – opdelt i flere tæt-lave bebyggelser. Antal, placering, grund- og boligstørrelse samt ejerform bør drøftes på borgermøder. I tilknytning til hver seniorbebyggelse bør opføres et mindre fælleshus til sociale aktiviteter.
Græsplænen mellem Holbæk-motorvejen og Vallensbækvej (1-E3): Etablering af gratis kombi-støjvold med fritidsfaciliteter på bagsiden og støjskærme ned mod Tueholmsøen. Volden etableres med overskudsjord ligesom i Ishøj. På grunden kan placeres kontorbygninger i 2-3 etager mod Vallensbækvej og eksempelvis cafe for beboerne og kontorbebyggelsen. Jævnfør i øvrigt enstemmig anbefaling fra det store borgermøde, afholdt efterår 2017.
Det bemærkes, at der ikke findes HOFOR-ledninger på grunden, der forhindrer anlægget af støjvolden, sådan som borgmesteren og udvalgsformanden helt usandfærdigt har fremført!
B. Den grønne kile Nyt perspektiv på Mosen (2-G9) som rekreativt område, der skal samle kommunen. Vi ønsker borgerdebat og ægte borgerinddragelse vedrørende mosens fremtidige anvendelse samt muligheder for støjafskærmning fra de to motorveje, således ophold i mosen kan blive af rekreativ karakter. Hidtil har de konservative reelt bestemt, hvem der måtte deltage i de lukkede fora. C. Strandområdet syd for Køge Bugt motorvejen Erstatning for Lokalplan 102 (højhusbebyggelsen langs Køge Bugt motorvejen). I området er der allerede stor mangel på parkeringspladser. Med Amalieparkens udbygning og de nye tætte bebyggelser langs Vejlegårdsvej øges behovet for parkeringsmuligheder kraftigt. Derfor bør grunden bruges til opførelse af et højt parkeringshus som afskærmning direkte ud mod Køge Bugt motorvejen. Bygningen kan rumme parkering og værksteder, små virksomheder til erstatning for de eksisterende samt eventuelt kontorerhverv mod Egeskovvej. Det udtjente Ungdomshus under højspændingsledningerne på Lundbækvej nedlægges, og et nyt placeres ud mod Egeskovvej i ly af garagebygningen.
Bycentret ved stationen: Hvad gør vi ved det dysfunktionelle center? Hvad ’gør en by til en by’ og hvad betyder ’bycenterfunktionen’ fremover? Hvilken rolle skal centret spille?
Traditionelt har byens center og lokaliseringen af den kommercielle service været knyttet sammen, men med internethandelens voksende betydning, som yderligere er eskaleret under Coronakrisen, vil behovet for fysiske butikker sandsynligvis reduceres fremover. Den offentlige service foregår tilsvarende i stigende grad ved selvbetjening på eksempelvis kommunens hjemmeside.
Det får som resultat, at indholdet i bycenterfunktionen må omdefineres eller rettere tolkes på en anden måde, end man gjorde omkring 1980, hvor det gamle center blev til.
I dag er en bys center primært det eller de steder, hvor folk mødes. Behovet for mødesteder, samlingsbyrum og for rum til almindelige menneskelige aktiviteter vil sandsynligvis stige. Dette behov er stationscentret ikke i stand til at dække. Derfor:
Nyt centerstrøg: Det gamle stationscenter er blevet til 2 golde parkeringspladser, hvor der end ikke er nævneværdige specialbutikker, men etageboligblokke i stedet for opholds- og servicefunktioner. Derfor forekommer det på sigt hensigtsmæssigt at flytte / planlægge de fremtidige bymæssige aktiviteter ud mod Søndre Ringvej og efterhånden fordele dem på hele Ringvejsstrækningen fra Gl. Køge Landevej til kommunegrænsen mod Brøndby. Simpelthen fordi kommunens største boligbebyggelser og centrale funktioner ligger placeret omkring Søndre Ringvej. Det gælder:
Strandhaven, Højstrupparken, S-stationen, Rådhuset, Biblioteket, Vejlegårdsparken, Rønnebækhus, Nøddeboparken og Delta Park, der alle har Søndre Ringvej som omdrejningsakse.
Søndre Ringvej er i dag ’ansigtsløs’, men bør opgraderes som samlende aktivitetsgade, således at letbanens muligheder for skabelse af mere byliv udnyttes. Letbanen giver mulighed for byliv og forbindelsen til Ishøj og Brøndby samt Glostrup, Herlev og Lyngby.
Herudover er det Sdr. Ringvej, der rummer forbindelsen nordpå til Landsbyen og Nordmarken ad primært Vejlegårdsvej og sekundært Vallensbæk Torvevej.
Biltrafikken på Søndre Ringvej bør neddrosles til 2 spor med max hastighed på 30-40 km/t.
Ved Søndre Ringvej / S-stationen nyetableres ’DEMOKRATIETS HUS’ med: Teatersal i ’Odeon-form’ til musik, teater, biograf samt ikke mindst debatter og borgermøder. Samt i samme bygning hotel med restaurant og cafe, som der har været behov for i mange år.
Demokratibygningen placeres eksempelvis i stedet for det grimme vandreservoir ved Søndre Ringvej / S-stationen i et højt hus med nem adgang til rådhusets P-plads, som ligger tom hen om aftenen. Hensigten med DEMOKRATIETS HUS er at FACILITERE ØGET BORGERINDFLYDELSE samt at muliggøre en kulturændring til erstatning for de sociale mediers ’ekko-kammer-debat’, hvor partisoldater debatterer med deres meningsfæller og øver sig i at nedgøre alle andre.
Nærværende alternative kommuneplanforslag rummer således mange eksempler på oplagte temaer for borgerdebat og ægte borgerinddragelse.
I stedet for ’Sydportbebyggelsen’ (3-B116): Af uforståelige grunde har kommunalbestyrelsen aldrig planlagt daginstitutioner syd for S-banen. Med de nye tætte bebyggelser langs Vejlegårdsvej, Strandhaven med videre er det oplagt at etablere en integreret daginstitution på tømmerhandelsgrunden med adgang fra en passende udvidet Bækkeskovvej. Herfra kan forældre hurtigt komme videre med Letbanen. Resten af grunden bør reserveres til enten ældreplejecenter eller alternativt kontorer, suppleret med eksempelvis cafe samt velegnede boliger for ældre og unge, som også typisk har brug for at komme videre med kollektiv trafik. Sandgraven ændres til en lille sø (vandreservoir til erstatning for reservoir ved banen), der tillige kan bruges som rekreativt nærareal.
Vejlegårdsvej får mange nye bebyggelser med den konsekvens, at trafikintensiteten øges og vejen bør derfor nytænkes og gøres til genstand for borgerinddragelse. Vejlegårdsvej : Vejlegårdsvej løber midt i kommunen, og er egnet til at samle kommunen i stedet for Vallensbæk Torvevej og bør udbygges med flere faciliteter og bedre adgang til mosen.
Gl. Køge Landevej / Vallensbæk Strandvej : ÆNDRES TIL EN GRØN ALLE med træer på begge sider og bedre forhold for el-bus, gående og cyklende. Grønne byrum med bænke, hvor folk kan mødes.
Max hastighed internt i alle kommunens boligområder på 30 km/t med henblik på at øge trafiksikkerheden og reducere trafikstøjen.
|
