Forslag til kystsikring |
Projekt til kystsikring for Køge Bugt kommunerne
(offentliggjort 28.04.21)
Kystdirektoratet har fastslået, at Køge Bugt kystområdet er et risikoområde for oversvømmelse og stormflod som følge af den stigende havvandstand. Digerne ud mod Køge Bugt er simpelthen ikke høje nok til at eliminere risikoen. Alene i Vallensbæk er ca. 1.100 husstande i risiko for oversvømmelse, når den ekstreme stormflod kommer. Det er især parcelhusene mellem Strandparken og Vallensbæk Strandvej samt ejendommene mellem Store Vejleå og Vejlegårdsvej, herunder lejlighedskomplekserne, der er under opførelse, som er truet. Som reglerne er nu, er grundejerne selv ansvarlige for at sikre deres hus mv mod oversvømmelse, og det er grundejerne selv, der bærer den økonomiske risiko. Det er således ikke statens eller kommunens ansvar. Og selvom forsikringsselskaberne i visse tilfælde dækker nogle af omkostningerne, er det en ubehagelig oplevelse, at få grund og hus sat under havvand. Bemærk at oversvømmelsen følger Vejlegårdsvej, helt op til Vandskisøen. Illustration: Ole Bertelsen.En fælles løsning er økonomisk overkommeligKystsikringen kan ikke løses i de enkelte kommuner hver for sig, for vandet løber i givet fald bare ind fra siderne og så er vi lige vidt. Problemet må løses i dets sammenhæng og i fællesskab. Derfor har VallensbækListen i de seneste måneder været i dialog med fagspecialist, civilingeniør Ole Bertelsen omkring udarbejdelsen af et projekt til forhøjelse af de ydre diger til ca. 5 meter i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve. En sådan kystsikring kan i vores projekt - for de private grundejere - sandsynligvis udføres for en beskeden omkostning, såfremt den udføres med forureningsfri overskuds sand og jord fra byggeriet. I 2017 var Brøndby Havn helt oversvømmet, og det vil være anbefalelsesværdigt at inkludere de 4 havne i den ydre sikring, selvom udgiften hertil er ca. 140 mio. kr. Det lyder voldsomt, men en stor del kan dækkes ind med indtægterne fra modtagelsen af jord til forhøjelse af molerne og de ydre diger i Strandparken og resten kan dækkes af en beskeden årlig ’forsikringspræmie’. Ole Bertelsen fra Friluftsrådet har udarbejdet et forslag, som sikrer hele strandparken, inklusive havnene mod selv den ekstreme stormflod. |