Vi hører gang på gang fra det konservative flertal i Vallensbæk, at borgerne får en markant bedre service end nabokommunernes. På den baggrund ville det være forventeligt, at der pr. indbygger bruges flere penge på kultur, fritid natur med videre.
Derfor har vi sammenlignet Vallensbæks nøgleudgifter med de tilsvarende tal for henholdsvis Vestegnskommunerne Brøndby, Glostrup, Albertslund, Hvidovre, Høje Tåstrup, Rødovre og Ishøj.
Som det ses, bruger Vallensbæk konsekvent færre penge på kultur, bibliotek, natur og byudvikling, selvom der er et stort udækket behov på disse områder.
Vallensbæks skatteindtægter er højere end nabokommunernes, men kommunen bruger konsekvent færre penge på service over for borgerne.