VallensbækListen

Forældretilfredshed med daginstitutionerne

September 2023

Forældrenes tilfredshed i Vallensbæk
På en forældre-tilfredshedsskala havner Vallensbæk med en placering som nr. 62 ud af 97 kommuner i den nederste tredjedel i den borgerlige tænketank CEPOS’s undersøgelse offentliggjort i artikel fra Berlingske.
CEPOS har sammenholdt forældrenes tilfredshed med normering, fravær og personalets uddannelsesbaggrund i hver enkelt institution.

I de senere år har diskussionen om kvaliteten i daginstitutionerne primært handlet om ’normeringen’, det vil sige antal voksne ’børnepassere’ i institutionen. Den nye undersøgelse viser, at forældrene tillægger et andet forhold en helt afgørende betydning, nemlig personalets uddannelse. Normeringen i daginstitutionen havde stort set ingen indflydelse på, hvor tilfredse forældrene var med institutionen.
Og hånden på hjertet, det kan jo ikke overraske, at uddannede

pædagoger bedst skaber den kvalitet, der sikrer små børns trivsel og udvikling samt skaber de gode, inkluderende børnefællesskaber.
I Vallensbæk er lidt over halvdelen af kommunens personale i daginstitutionerne uden en pædagogisk uddannelse, hvilket ikke er godt nok.

Med andre ord er en høj normering i en institution i sig selv ikke ensbetydende med høj kvalitet, selvom normeringen selvfølgelig er vigtig for, at personalet kan udføre arbejdet på en for dem og børnene sikker og tilfredsstillende måde.
Den store udfordring i dag er, at engagerede og veluddannede pædagoger er meget efterspurgte og ikke sådan at få fat på.
Hertil kommer, at der bliver uddannet for få pædagoger til at dække behovet, og det er er et godt spørgsmål om det løn- og anseelsesmæssigt er tilstrækkeligt attraktivt at være engageret pædagog?

Forældretilfredshed med daginstitutionerne – jf Indenrigs- og Sundhedsministeriet
25.01.2023
Vallensbæk ligger under landsgennemsnittet for forældretilfredshed, jf. denne neutrale undersøgelse. I modsætning til kommunens egne ’undersøgelser’.

Læs mere her og se flere grafer der vedrører børn & unge området. Her fremgår det bl.a. også at Vallensbæk bruger markant færre kroner pr. barn end alle andre omegnskommuner.